"Hvad er det lige Roskilde Bibliotek får ud af at åbne en fillial i SL? Ud over at en eller anden kan kommunikere til sin menighed, at man er med på det nyeste nye (mediahype)" spørger Paul Anton Møller, på en af Computerworlds blogs. Her er vores svar til ham:
Roskilde bibliotekerne har allerede fået meget ud af de ganske få penge det har koster at være med i Second Life.
En ting som engagementet i SL har fået frem i lyset er fordommene omkring biblioteker. Groft sagt er synspunktet, at biblioteker skal låne bøger ud og i øvrigt holde kæft. Men det er mange år siden at bibliotekernes eneste opgave var at låne bøger ud. I 90'erne var det på bibliotekerne at mange fik deres første erfaringer med internettet, og stadig i dag er der mange der udvikler deres IT-kunnen gennem biblioteket. Jo, vi beskæftiger os med den moderne verden, og vi vil gerne formidle den til vores brugere, derfor er vi i SL. Hvis SL er det nye 3D net, så skal vi have gjort os erfaringer med det og kunne formidle det den dag det begynder at blive allemandseje. Bliver SL aldrig til noget stort, ja så har vi alligevel gjort os nogle værdifulde erfaringer med hvordan sociale teknologier virker.
Et andet kritikpunkt vi møder er: I beskæftiger jer med noget der er hyped! Det er jo rigtig at dette fænomen er meget mediesexet, det får langt mere opmærksomhed end nogen af de andre webprojekter vi har. Det ville da være rart hvis opmærksomhed fordelte sig mere retfærdigt men det kan vi ikke gøre noget ved. Vi laver i øvrigt også arrangementer med andre superhypede fænomener så som Carsten Jensen eller Ib Michael, så vi er ikke så bange for det hypede.
Det der har været vores tilgang til fænomenet er, at man for at få egentlig glæde af og for at forstå Second Life, er nødt til aktivt at gå ind i det. De mange som går passivt rundt i SL og forventer at mediets genialitet skal ramme dem i hovedet, bliver skuffede. Det er først når man går aktivt ind og sætter noget på spil at mediet åbner sig for en.
Det er sket for os. Second Life er simpelthen blevet den bedste sparringpartner vi nogensinde har haft. Vi får reaktioner, kontakter og meningsudvekslinger med en masse mennesker vi ellers ikke ville få i tale. Folk fra universitetsverdenen, arkitekter, unge, PR-mennesker og folk fra mange forskellige typer institutioner rundt omkring i Danmark. Mange ville vi sikkert kunne møde på konferencer(måske har vi allerede mødt dem der), men i Second life er det bare lettere (og faktisk billigere).
Under alle omstændigheder ville vi ikke være i SL, hvis vi ikke troede på det. Det er nemlig vores overbevisning at Second Life tilføjer en social dimension til internettet, som man ikke kan finde magen til andre steder. Derfor tror vi på det og derfor er vi med.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg synes at der hele tiden har været en social dimension på nettet og især efter brugen af AJAX er vundet frem og siden grundlaget for web 2.0 begyndte. Second Life er for mig et udtryk for en ny anvendelse af web 2.0 til noget som allerede har været kendt længe. Second Life er jo ikke det første af sin art, der har været virtuelle verdner siden Internettet startede i 1992, det nye ved Second Life er måske at det er simplet og let at komme til. Problemet er det brugerskabte, som også i Second Life ender med bl.a. at dreje sig om porno og hvordan der tjenes penge på andre.
Men hvad er bibliotekets rolle i Second Life? Det er jo klart at biblioteket ikke skal leverer en service som i RL, men er nød til at udvikle noget der passer til SL og dets brugere. Så hvad er det bibliotekets kan i SL, som det ikke gør eller kan i RL?
Den meget tid vi bruger på nettet og ved computeren, har da fjernet en masse af daglidagens små møder og udvekslinger. Jeg nævner i flæng netshopping, hjemmearbejde, bestilling af bøger over internettet og alle de netservices der erstatter det (for institutioner) dyre og tidskrævende fysiske møde. Internettet har gjort samfundet mere effektivt og også givet masser af nye positive muligheder. Men på mange områder har det også gjort det sociale liv en smule fattígere. selvom det selvfølgelig er et komplekst regnestykke at gøre op.
Men alligevel må jeg selvfølgelig give dig ret i at der er en social dimension i internettet, men pointen er at der ikke erden sociale dimension, som SL har. Der er jo et helt andet nærvær i at mennesker fra forskellige steder i verdenen (eller bare DK) er til stede samtidigt, chatter og agerer i et 3Drum og deler en fællesoplevelse som en koncert, et foredrag, en film. Det er simpelthen ikke muligt andre steder end i en virtuel verden. Om den virtuelle verden så hedder Second Life eller noget andet er sådan set ligegyldigt, Lige nu er det bare Second Life der har førertrøjen på og det kan selvfølgelig skifte.
"Problemet er det brugerskabte!!" skriver du. Mener du virkelig det? I Second Life er alt jo brugerskabt, ligesom det er det på det almindelige net. Det er jo ligepræcis det der gør SL speciel i forhold til online spillene. Men hvad er det nu bibliotekerne skal i Second life lyder dit spørgsmål? Du besvarer det næsten selv. Du beklager dig over porno- og casinostederne, de dominerer manges første indtryk af SL. Jamen det er jo præcis det biblioteket er et modstykke til. Vi kan faciliterer møder omkring noget andet. Vi kan levere foredrag, samtale og bruge SL som en scene for den (lokal)kultur vi iøvrigt er en del af.
Grundlæggende forstår jeg ikke hvorfor at mange altid forholder sig til SL som om det er en totalløsning, der vil udslette alt andet, og som derfor hele tiden afkræves bevis for at det virkelig er unikt og noget nyt. Folk bruger det og det fascinerer nogen mennesker - det i sig selv er argument nok for at det bør interessere bibliotekerne.
Du har ret i at jeg beklager mig over porno og casioner i SL, for når jeg kigger på kortet så er det oftest der at de fleste grønne pletter er. Mens der, desværre ikke, er særligt mange ved bibliotekerne (både de danske RLH og Info Island DK, og udenlandske). Når jeg skriver at problemet er det brugeskabte, så mener jeg at hvis brugeren ikke selv har en formål med at være i SL, så kommer han der nok ikke. Altså der skal være noget som brugeren selv ønsker at skabe i SL, det kan så være et socialt fællesskab med andre, en forretning eller spil og leg. Mit spørgsmål er så, hvilket modspil Roskilde Library Hangout kan give til det?
Jeg har hængt ud ved RLH og indtil nu har jeg ikke set meget aktivitet der. Forskningens Døgn var rigtigt godt og jeg var der også. Jeg har ikke været til nogle af jeres tirsdagsmøder endnu, men håber på jeg får tid en dag. Jeg synes bare der skal mere til førend RLH kan blive et samlingssted for nysgerrige SL-brugere.
Da I planlagde at oprette RLH tænkte I så over hvilken type mennesker som ville bruge SL, og hvor mange af dem som ville få brug for eller bruge en biblioteksservice? Og frem for alt, hvilke form for service brugerne ville have behov for? Det er måske netop den form for strategi som Søren Holmberg efterlyser i sin kritik af RLH.
Send en kommentar